Om Choro Vivo
Med over 100 koncerter i Danmark, Norge, Sverige og Brasilien har Choro Vivo etableret sig på den danske og internationale scene med en kompromisløs tilgang til brasiliansk musik. Med choro som stilistisk ramme giver musikerne i Choro Vivo deres egen fortolkning af musikken, der med sine stærke rødder i den klassiske, europæiske musik, også på samme tid er åben for improvisation og spontanitet som i amerikansk jazz.


martin-skåret-ud-lille-e1415957593603-760x1024

Martin Heap
7-strenget guitar og cavaquinho

Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (2003). Fra 2004 til 2007 bosat i Rio de Janeiro hvor han bla. studerede hos guitaristen Mauricio Carrilho og blev integreret i Rios choromiljø. Producerede i 2005 CD-indspilningen "Choro Brasil Scandinavia" med et hold af førende musikere: Marcilio Lopes, Jayme Vignoli, Oscar Bolao og Carlos Malta. Har sideløbende med Choro Vivo samarbejde med den brasilianske guitarist Rogério Souza, bla. med koncerter i Brasilien, England, Holland, Tyskland og Sverige.

martin-buono-solo

Martin Buono
Guitar

Uddannet solist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (2014). Som et af Danmarks største guitartalenter begår han sig indenfor både indenfor klassisk, spansk og sydamerikansk musik. Udgør den ene halvdel af den prisvindende klassiske guitarduo Copenhagen Guitar Duo, samt duoen De Costa a Costa med den argentinske sanger Gustav del Rey.

marco_8830-F-682x1024

Marco Spallanzani
Bandolim

Guitarist, komponist og arrangør fra Modena, Italien, bosat i Danmark siden 1985.  Har som jazzguitarist arbejdet sammen med en lang række musikere bla. Carsten Dahl, Kaare Munkholm, Pernille Bevórt og Pia Boda. Var i årene 1995-2003 del af gruppen Oriental Mood. Hans dybe forankring i den italienske mandolintradition har bragt ham videre til den brasilianske bandolim og choromusikken.

Tidligere projekter af Martin Heap
Choro Vivo er ledet af Martin Heap, som igennem 10 år har været en anerkendt repræsentant for brasiliansk musik i det danske musiklandskab. Startskuddet i 2004-2005 med projektet Choro Brasil Scandinavia med CD-indspilning med choro-musikere i Rio de Janeiro og efterfølgende koncerter i bla. Copenhagen Jazzhouse og Musikhuset Aarhus, er sidenhen blevet on-going arbejde med brasiliansk musik, hvor Choro Vivo nu er hovedprojektet.